|

ADRA har fastlagt kriterier for, hvilke virksomheder vi kan samarbejde med, og hvad et samarbejde bør indeholde.
Virksomhedens samfundsansvar
Vores udgangspunkt er, at vi foretrækker virksomheder, der i adfærd baserer forretning på og agerer efter principperne i FN's Global Compact, ISO 26000, SA 8000 eller lignende. I den forbindelse er vi også opmærksomme på virksomhedens holdning til Corporate Governance. Det vil sige virksomheder, der i vision, mission og strategi eller politik tager højde for virksomhedens samfundsengagement (CSR).
Certificering
Virksomhederne behøver ikke være certificerede, men det er vigtigt, at vi overbevises om, at de virksomheder vi modtager økonomisk støtte fra, lægger vægt på samfundsansvaret og ikke sælger produkter eller ydelser, som er uforenelige med ADRA's mission og værdier.
|