Podcast: Jeg har set verden styrte i grus

Hvad får nogle mennesker til at forlade alt? Det kan du høre om i podcasten “Jeg har set verden styrte i grus”, der er udgivet af Caritas og produceret af hearHear. I tre af episoderne medvirker ADRA

Borgerkrigen i Sudan: I dag står omkring 17,7 millioner mennesker over for akut fødevareusikkerhed, med næsten 4,9 millioner på randen af hungersnød. Hvordan det kunne komme så vidt, fortælles der om over tre episoder.

Episode 1: Den 15. april 2023 befinder Yvonne Pedersen sig i krydsilden mellem to militærenheder. Hun arbejder for Læger uden Grænser. Datoen markerer desuden startskuddet på en skånselsløs konflikt, der på knap et år driver millioner af mennesker på flugt. Hør hendes personlige fortælling. Hør også Maysa Alaqil fra ADRA Sudan fortælle om baggrunden for krigen.

Episode 2: Yvonne Pedersen fra Læger uden Grænser og Maysa Alaqil fra ADRA Sudan ser i denne episode tilbage på deres oplevelser ved evakueringen ud af Sudans hovedstad Khartoum. Krigen har ført til en akut mangel på mad, og særligt børn er i risiko for at dø af sult og fejlernæring. Håbet om fred er dog ikke forsvundet.

Episode 3: To sudanesere, Muhammed og Aisha, fortæller hver deres øjenvidneberetning fra borgerkrigen i Sudan. ADRA har været i kontakt med dem i forbindelse med nødhjælpsarbejdet i landet

X

Din browser er forældet!

Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.

Overvej at hente en af følgende browsere: