Konfirmander på flugt
Send dine konfirmander på flugt – og vær med til at bygge et hus til en børnefamilie på flugt fra krig
Få gratis besøg af en gæsteunderviser fra ADRA, og giv dine konfirmander en spændende aktivitetsdag, hvor de er med til at gøre en forskel i verden! Gennem en blanding af oplæg og aktiviteter lærer konfirmanderne om vilkårene for familier på flugt. Efterfølgende fundraiser de unge til et hus for flygtninge i Uganda. Læs mere om husprojektet her

Et aktivitetsbaseret program til en sjov og lærerig eftermiddag
- Konfirmanderne indeles i grupper på 4-6 personer, hvorefter de sendes på flugt. Grupperne samarbejder og konkurrerer indbyrdes på forskellige aktivitetsposter: Bueskydning, løb med båre, sækkeløb, vandstafet m.m. Der gives point for samarbejde, holdånd og udførelse.
- Herefter følger et oplæg om ADRA’s husprojekt til familier på flugt.
- Teamet fra ADRA medbringer madspildsvarer fra Stop Madspild Lokalt, som eleverne vejledes i at tilberede i ADRA’s bålfade og madlavningskit. Nogle grupper hugger brænde og lærer, hvordan de bruger bålfadet, mens andre laver madspilds-salatbord af de medbragte grøntsager.
- Madspildsmiddagen kan udvides, så forældre og søskende inviteres til at spise med. Her er det oplagt, at middagsgæsterne opfordres til at give et frivilligt beløb for middagen, så konfirmanderne på den måde får samlet de første penge ind til et hus i Uganda. Derudover opmuntres konfirmanderne til at fundraise til et Uganda-hus ved at sende SMS’er til familie og venner med de nødvendige informationer. Erfaringer fra tidligere viser, at denne indsamlingsmetode bærer god frugt.
- Som supplement til menuen medbringer ADRA stegte græshopper. Der går som regel hurtigt sport i, hvem der tør spise en eller flere græshopper. I flere af de afrikanske lande, hvor ADRA arbejder, er græshopper en værdsat delikatesse.
- Det er vigtigt at der fra kirkens side engageres frivillige til at hjælpe til på dagen. Forældre, Bedsteforældre eller kirkemedlemmer plejer at støtte fint op om en hyggelig og lærerig dage for de unge 🙂

Tæt samarbejde mellem ADRA og Ugandas regering
I ADRA har vi specialiseret os i at bygge bæredygtige huse til familier på flugt, og i Uganda gør vi det i tæt samarbejde med de lokale myndigheder. Den ugandiske stat stiller en grund til rådighed for alle flygtninge, der ankommer og lader sig registrere i en af landets flygtningebosættelser.
ADRA arbejder i to af flygtningebosættelserne. Med privat indsamlede midler fra danskere opfører ADRA huse til særligt udsatte flygtninge med dertilhørende toilet, bad og såsæd til en køkkenhave.
For familier, der er flygtet over hals og hoved fra krig og ødelæggelse, betyder et hus med fire vægge og et solidt regntæt tag både beskyttelse og en ny begyndelse.
Materialer:
Book projektet til dine konfirmander hos:
Kristian Shaw-Mathiassen
+45 45 58 77 15
[email protected]